Universitetsledelsen har besluttet, at der skal være et fælles adgangskrav på hele AU, primært fordi afskaffelsen af hurtigstartsbonussen generelt giver kommende ansøgere lavere karaktergennemsnit end tidligere. For NAT betyder det, at ansøgere fremover skal have mindst 6,0 i karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i gennemsnit i Matematik A for at blive optaget i kvote 1 på en af NATs uddannelser.