Profiler din forskning

Herunder finder du en række gode råd til, hvad du som forsker selv skal kan gøre for at profilere dig og din forskning.

Forskningsformidling i pressen er en af måderne, du kan profilere din forskning på. Men det er pressen, og ikke forskerne selv, der bestemmer, hvilke forskningshistorier de vil fortælle. Derfor kan det være en fordel også at være aktiv på andre måder, f.eks. på de sociale medier, hvor man som forsker selv bestemmer indholdet og indsatsen.

Men det vigtigste er, at det er nemt at finde frem til dig, og at det fremgår tydeligt, hvilket fagligt område du er ekspert i.

Forskningsformidling i pressen

Traditionel forskningsformidling i pressen foregår ved, at Aarhus Universitet udsender en pressemeddelelse, når der er vigtige, nye forskningsresultater. Men der er mange andre måder, du som forsker kan komme i medierne og fortælle om din forskning, f.eks. som gæst i radioprogrammer, via podcasts eller ved selv at skrive om din forskning på platforme som eksempelvis Forskerzonen eller Aktuel Naturvidenskab. Måske finder medierne frem til dig via fakultetets ekspertlister.

Har du brug for hjælp til presseopgaver, skal du henvende dig til den kommunikationsansvarlige på dit institut. Se hvem der er kommunikationsansvarlige på Natural Sciences.

Har du brug for rådgivning, kan du også kontakte fakultetets kommunikationsafdeling Nat-Tech Kommunikation.

Har du tjekket din digitale profil?

Start med at Google dit navn efterfulgt af "+ AU". Det vil dem, som vil vide noget om dig, gøre – om det er journalister, fonde, kolleger eller studerende. Derfor er det vigtigt, at din digitale profil er i overensstemmelse med, hvad du ønsker at signalere, og hvem du er som fagperson og forsker. 

Sandsynligvis kommer din PURE-profil på AU frem som noget af det første, men måske er der også andet digitalt indhold, som fortæller noget om dig som forsker. Tjek om indholdet er opdateret og fortæller, hvad du laver i dag og ikke kun for 5-10 år siden. Måske er der en gammel hjemmeside, der burde have været nedlagt. Ryd op i det indhold, du selv har adgang til.

Dine profiler på de sociale medier tæller også med i det samlede billede af din digitale profil. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal være aktiv på dem alle, men tjek i det mindste om fakta er opdateret, f.eks. din stillingsbetegnelse og dit profilbillede.

Hold din PURE-profil opdateret

Din PURE-profil vil være noget af det første, man ser, når man søger på dit navn. Derfor vil det oftest være PURE, som journalister og fagmedier bruger til at finde ud af, om du er velegnet som ekspert. Undersøgelser viser også, at PURE er fondenes foretrukne værktøj, når de skal finde den rette forsker til et projekt eller et bedømmelsesudvalg. Sørg derfor altid for at din PURE-profil er opdateret - ikke kun med den obligatoriske registrering af forskningspublikationer, men også med informationer, som fortæller bredt om din forskerprofil. Husk at hvis de seneste registrerede aktiviteter er flere år gamle, kan det se ud som du ikke har lavet noget siden. Så kan det være bedre at slette tidligere aktiviteter.

Det vigtigste du skal sørge for i PURE:

  • Hold altid dit CV opdateret.
  • Tilføj emneord om din forskning, evt. en kort populærvidenskabelig beskrivelse.
  • Opdatér aktivitetsoversigten, evt. ryd op i gammelt indhold.
  • Sørg for at dit portrætbillede er relativt nyt, ser professionelt ud og er uploaded i god kvalitet.

Find login og vejledninger til PURE på medarbejdere.au.dk.

Har du brug for et nyt portrætbillede? Se personalefotografering på AU

Brug de sociale medier

Som forsker kan du aktivt bruge de sociale medier til at fortælle om din forskning og til at netværke med andre forskere og med offentligheden. Det kan være en nem og hurtig måde at profilere nye forskningsresultater på.

Men det kræver en indsats at opbygge og vedligeholde dit netværk og deltage aktivt ved f.eks. at like og dele andres indhold. Derfor er det værd at overveje, hvilke sociale medier du vil være aktivt til stede på, og hvad målet med det skal være.

De vigtigste sociale medier for danske forskere er LinkedIn og Twitter. Derudover er der også nogle, der bruger Facebook og Instagram, hvormed man i højere grad kombinerer det personlige og det professionelle.

  • LinkedIn er et socialt medie for professionelle. Din profil på LinkedIn kan fungere som dit visitkort som forsker og give et hurtigt, fagligt overblik, hvilket er praktisk for journalister og medier. Samtidig er du automatisk en del af Aarhus Universitets netværk.
  • Twitter er i Danmark et ret professionelt medie, der især bruges af eksperter og journalister. Derfor er Twitter et godt medie for den aktive forsker, der ønsker at være i kontakt med pressen og offensivt stille sig til rådighed.

 

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at bruge de sociale medier, skal du henvende dig til den kommunikationsansvarlige på dit institut. Se hvem der er kommunikationsansvarlige på Natural Sciences.

Har du brug for rådgivning, kan du også kontakte fakultetets kommunikationsafdeling Nat-Tech Kommunikation.