Kort guide til pressekontakt for forskere på Natural Sciences
Når Aarhus Universitet formidler til offentligheden gennem pressen, bliver forskere oftere og oftere bedt om vurderinger, forudsigelser eller holdninger til politiske beslutninger eller samfundstendenser. Ikke mindst i tilfælde, hvor journalisten ringer for at bede om en hurtig ekspertudtalelse, er det derfor vigtigt, at man som forsker har en tryg og professionel omgang med medierne.
Som udgangspunkt er det vigtigt at holde sig for øje, at man deltager i en styret samtale, hvor journalisterne kan skære målrettet i et interview. Enkelte sætninger, der kan være taget ud af en sammenhæng i jeres lange samtale, kan være det eneste, som kommer med i et kort indslag i TV-Avisen eller en avisartikel.
Derfor er det godt at have styr på forudsætningerne for at deltage i et interview. Derfor kan du inden interviewet indgå en aftale med journalisten. Det er en mundtlig aftale, hvor du skal afklare følgende med journalisten, når denne ringer op:
Lav en klar aftale og ramme med journalisten
- Hvad hedder journalisten, og hvilket medie ringer han/hun fra?
- ”Hvad handler din historie om?” Hvad går det ud på? Hvad er det, journalisten vil – er det research, skal du bekræfte eksisterende viden eller formidle fra dit fagfelt? Og er du den rette til at udtale dig?
- ”Hvad er min rolle?” Skal jeg være ekspert – eller skal jeg mene noget om en given sag? I tilfælde af meninger/holdninger bør du understrege, at det er din personlige holdning – eller afstå fra at svare på netop det spørgsmål.
- ”Hvad vil du gerne have mig til at udtale mig om?” Et oplæg til forhandling, men også en måde at vise, at man ikke løber ud ad en tangent, men har forståelse for pressens arbejdsvilkår.
- ”Hvem taler du ellers med?” Det er ikke sikkert, at de vil oplyse alle deres kilder, men det kan nogle gange give en forståelse for sammenhængen, du optræder i.
- ”Kan jeg få lov at se, hvad du skriver?” Her siger de oftest, at man kan se sine egne citater, men ikke den samlede historie. Man kan tilbyde at gennemlæse artiklen for faktuelle fejl, men ikke alle journalister vil gå med til det. Husk at lave klare aftaler om tidsplan for gennemsyn/godkendelse.
- ”Hvad har du tænkt dig at citere mig for”? Husk at bede om dine citater til godkendelse. Er du det mindste i tvivl, så bed om at få spørgsmålene på skrift og svar skriftligt. Husk at aftale tidspunkter for deadlines.
- ”Tager du konkrete sager eller eksempler op, som jeg skal kommentere eller forholde mig til? Hvilke?” Overvej endelig, om de efterspurgte oplysninger kan være omfattet af tavshedspligt, enten i henhold til forvaltningsloven eller en konkret kontrakt. Er du i tvivl, så rådfør dig først med din institut- eller centerleder.
Efter korte svar på ovenstående spørgsmål, har du nu følgende valg
- Deltage i interviewet under de aftalte forudsætninger. Vurdér om det, journalisten spørger om, er inden for dit specifikke ekspertområde, eller om der eventuelt er andre på universitetet, som har hovedkompetencen. Husk at du altid har mulighed for at tænke emnet igennem inden et eventuelt interview. Du kan derfor altid sige til journalisten, at du ringer tilbage.
- Henvise til en kollega eller dennes nærmeste leder, som du vurderer har bedre forudsætninger for at svare. Kontakt vedkommende om at et medie gerne vil have fat i vedkommende og del gerne ud af dine indtryk fra samtalen om kontrakten med journalisten. På den måde hjælper du din kollega til at få et overblik, så denne lettere kan deltage i historien ved at kende de forudsætninger, som du fik præsenteret.
- Deltage, men under forudsætning af, at du kan svare skriftligt. Her kan du få tid til at tænke over svarene eller kontakte kolleger eller andre for råd og sparring – husk at aftale et tidspunkt for, hvornår journalisten vil sende sine spørgsmål, hvornår hun kan forvente dine svar og et tidspunkt for eventuelt gennemsyn.
- Afslå at deltage.
De fem hovedpointer:
- Noter navnet og kontaktoplysninger på journalisten, der kontakter dig.
- Få et overblik over, hvad henvendelsen konkret drejer sig om, og om du er den rette til at svare.
- Lav en klar aftale med journalisten om betingelserne for at deltage - f.eks. at få citater til gennemsyn.
- Brug klart og forståeligt sprog, og videregiv kun faktuelle oplysninger, som du er sikker på rigtigheden af.
- Orienter evt. relevante ledere eller søg rådgivning hos kommunikationsafdelingen på fakultetet ved tvivl.
Husk også:
Al korrespondance med folk uden for AU er i udgangspunktet omfattet af reglerne om aktindsigt – og det er ikke usædvanligt, at journalister optager deres samtaler. Vær derfor tydelig om, hvorvidt du taler til ’baggrund’, hvor du orienterer journalisten om et område til dennes research og forståelse, eller om du udtaler dig til ’citat’, hvor dine ytringer kan bruges af journalisten i det produkt, vedkommende arbejder på.
Vær opmærksom på om du udtaler dig på vegne af AU: det kan f.eks. være som ansvarlig for en konkret rådgivningsopgave, et samarbejdsprojekt, et nyt forskningsresultat eller som ekspert inden for et bestemt område.
Hvis din indgangsvinkel er at være tilgængelig, venlig og imødekommende, og du ser på interviewet som et samarbejde og en mulighed for at dele ud af din viden, er der oftest gode muligheder for at påvirke historien – og ikke mindst hvor meget af din viden, der kommer i spil i offentligheden.
Tal i et letforståeligt sprog og giv dig tid til at forklare journalisten sammenhænge og baggrund – det betaler sig for alle parter i det lange løb.
Download folder
I folderen kan du læse om:
- Hvad er godt stof i medierne?
- Hvad skal du være opmærksom på, når du bliver ringet op af en journalist?
- Hvad er en god historie?
