Mange tyverier på AU - hjælp med at forebygge

Der er mange meldinger om tyverier på AU. Det er især computere, der bliver stjålet, men også andre værdigenstande forsvinder. Hjælp med at forebygge!

Flere melder om stjålne genstande for tiden, og det er vigtigt, at alle hjælper med at forebygge flere tyverier.

Informationssikkerhedschefen på AU, Thomas Kaaber, oplyser, at det især er computere, men også andre værdigenstande, der bliver meldt stjålet. Derfor beder han alle ansatte om tre ting:

  1. Lad ikke din computer eller andre værdigenstande ligge fremme.
  2. Hvis du har det til rådighed, så lås din computer inde i et skuffedarium eller lignende ved arbejdsdagens afslutning.
  3. Vær opmærksom på, hvem der færdes i bygningen og spørg om deres ærinde, hvis du møder personer, du ikke kender. 

Thomas Kaaber oplyser, at der er set eksempler på, at tyve har udnyttet, at AU i stort omfang har åbne bygninger. Sensommeren er tid for studiestart og mange mennesker i AUs bygninger, og de forkerte personer kan nemmere komme ind og stjæle f.eks. computere ved højlys dag. 

AUs medarbejdersider kan du se, hvad du skal gøre, hvis du oplever, at dit IT-udstyr bliver stjålet.