Kan en robot-ko hjælpe biodiversiteten?

De fire vindere kalder deres projekt Meadow Maker, eller Eng-Mager på dansk, fordi dét netop er formålet med den store robotplæneklipper, de har udtænkt.

Den skal slå græs efter samme mønster, som en ko græsser: Tilfældigt og i varierende højder – lige fra rodhøjde til mellemlangt og urørt. Da den trods alt ikke kan lave koklatter, skal den skaffe sig af med det afklippede græs i større bunker tilfældige steder. Og den skal vel at mærke futte langsomt rundt på og græsse hver dag.

Ikke på almindelige græsplæner, men på større kommunale eller virksomhedsejede arealer, som ellers bliver klippet helt ned med traktorer en eller flere gange om året – og hvor man ikke kan udsætte køer og vilde heste.

Sådan lyder forretningsideen i hvert fald.

Den har de fire kandidatstuderende Majken Gjørup-Olesen, Magdalena Schachtl-Riess, Terese Bech Eriksen og Skjold Alsted Søndergaard udviklet på det 14 uger lange iværksætterkursus Bio-Entrepreneurship. Kurset er et valgfrit modul, som er indlejret i kandidatdelen på Biologi.

Stort flertal af kvindelige kursister

Dette års kursus adskilte sig i øvrigt fra tidligere års derved, at 11 af de 12 deltagere var kvinder. Kønsfordelingen har hidtil set helt anderledes ud.

Kurset kulminerede den 2. december med en konkurrence mellem de 12 kursister om at levere det bedst pitch. Kursisterne havde fordelt sig på tre forskellige hold med tre lige så forskellige forretningsideer – som alle var baseret på den samme udfordring: Hvordan kan biologi redde verden? Holdene skulle både udvikle ideen og produktet videnskabeligt og som en forretningsmodel.

• Nutrinix, som går ud på at fjerne nitrat- og fosforforurening fra landbruget i vandløb ved at fange næringsstofferne med kunstige vådområder i kokosmåtter.
• CO-2-U, som går ud på at forsyne dagligvarehandelens prismærker på frugt og grønt med oplysninger om de enkelte varers CO₂-aftryk.
• Og altså Meadow Maker, hvor holdet ifølge juryen både serverede den bedste ide og det bedste pitch: Innovativt, konkret, letforståeligt og godt kommunikeret.

Drømme om elektriske køer

Med inspiration fra en klassisk science fiction-roman fra 1968*) kan man så spørge: Drømmer studerende om elektriske køer?

Muligvis.

”Vi havde egentlig ikke tænkt os at føre ideen ud i livet. Men nogle af dommerne henvendte sig bagefter og sagde, at de kunne sætte os i kontakt med nogen, der kunne hjælpe os med at udvikle produktet. Det kan måske få os til at overveje at gå videre. Men jeg er ikke sikker på, at jeg vil være selvstændig,” fortæller Terese Bech Eriksen fra vinderholdet.

Hun er i øvrigt ganske begejstret for Bio-Entrepreneurship-kurset.

”Det er anderledes end de andre kurser, vi har taget. Det handler i høj grad om at udvikle personlige egenskaber og kompetencer. Vi har først skullet lære om os selv og hvordan vi fungerer i samarbejder, inden vi dannede grupper og fandt de problemstillinger, vi ville arbejde med. Jeg har lært meget om mig selv, hvordan jeg fungerer i sådan en situation, og om entreprenørskab er noget for mig. Og så har jeg lært at pitche – jeg har aldrig nogensinde skullet fremlægge så meget som i løbet af dette kursus. Det er noget, man kan tage med sig på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Yderligere oplysninger

Læs mere om kurset Bio-Entrepreneurship her: https://kursuskatalog.au.dk/da/course/115190/Bio-Entrepreneurship

Du kan også se en video om kurset her: https://youtu.be/89MIRaKKtjw

Dette års jury bestod af

• Trine S. Jensen, senior projektleder i milkøklyngen CLEAN, Odense 
• Laura-Gabriela Dobrica, Arla Foods Open Innovation
• Tina Tina Šantl-Temkiv, adjunkt på AU
• Leander Hessner og Happylan Natkunarajah, som I 2020 selv genneførte kurset og siden har grundlagt firmaet Decameal I/S

*) Hvis du ikke havde gættet det: Philip K. Dicks dystopiske roman fra 1968 “Do Androids Dream of Electrical Sheep?” (Drømmer androider om elektriske får?), var forlægget for Ridley Scotts film fra 1982, Blade Runner.