Dekan: Der skal ikke herske tvivl om, at der er rum til åben og tryg faglig debat hos os

Kære medarbejdere ved Natural Sciences

Jeg skriver til jer direkte for at oplyse jer om en sag, som ligger mig på sinde at få skabt klarhed over.

I kender formentlig allerede forløbet om den videnskabelige artikel, som blev publiceret i Nature i 2016 for derefter at blive trukket tilbage på grund af en fejl. Berlingske har dækket sagen gennem længere tid. Avisen har blandt andet også omtalt mine stærkt beklagelige udtalelser, som har skabt vrede, skuffelse og bekymring på fakultetet. Hvilket jeg godt forstår. Sprogbrugen var upassende, og jeg kan garantere, at det ikke kommer til at ske igen. Jeg har tidligere redegjort og undskyldt for udtalelserne i en kommentar på fakultetets hjemmeside.

Når jeg adresserer denne sag igen, er det fordi, jeg oplever, at der er behov for at konkretisere, hvordan vi på instituttet og fakultetet har håndteret sagen – og fortælle, hvordan vi fortsat håndterer den. Den optager ikke kun medarbejdere på det institut, hvor sagen tager sit udspring. I denne uge har også en række andre forskere på fakultetet givet udtryk for, at det for dem ser ud, som om ledelsen har forsøgt at knægte medarbejdere, som har påpeget, at der kunne være tale om tvivlsom videnskabelig praksis, samt at ledelsen har udvist langsommelighed i håndtering af sagen. Begge dele kan skabe utryghed på fakultetet og frygt for, at den mest basale forudsætning for god og redelig forskning er truet, som forskerne blandt andet skrev.

Først og fremmest tak til de pågældende for at ytre deres bekymringer. Jeg vil gerne slå fast, at faglig kritik er et grundvilkår i forskningen. Ledelsens rolle er ikke at forstærke eller at dæmpe denne kritik. Vi skal sørge for gode rammer og vilkår for den faglige debat, og vi skal som ledelse træde til, hvis der er personalemæssige aspekter, som skal tages hånd om.

Jeg erkender, at mine udtalelser kan have slået skår i tilliden til, at der kan være gode betingelser for en faglig debat på fakultetet. Jeg har lært af mit fejltrin, og der skal ikke herske tvivl om, at der er rum til åben og tryg faglig debat hos os.

Jeg mener ikke, det er korrekt at klandre ledelsen for at have været passive i denne sag. Da sagen eskalerede fra at handle om faglig kritik til også at blive et spørgsmål om forskningsintegritet, inddrog institutledelsen i sin tid fakultetets rådgiver for ansvarlig forskningspraksis i sagen. Den daværende rådgiver vurderede, at stridigheden fortrinsvis var af faglig karakter, og at den derfor burde løses i et fagligt spor – altså mellem forskerne selv. Institutledelsen rettede også undervejs henvendelse til praksisudvalgets sekretariat, som på det tidspunkt vurderede sagen til at være en faglig uenighed og henviste til rådgiveren. 

Da der senere i forløbet ikke var fremdrift i den faglige dialog mellem parterne, skred institutlederen igen ind og pålagde forskerne bag Nature-artiklen at udlevere de omstridte koder. I starten af 2020 blev sagen indgivet til praksisudvalget af institutledelsen, og praksisudvalget udtalte, at der på grund af langsommelighed var tale om tvivlsom forskningspraksis. Forløbet er nærmere skitseret i denne tidslinje.

Sagen har været meget svær og personlig for en række af de involverede. Den har haft konsekvenser for samarbejdet og det kollegiale forhold mellem og omkring de involverede parter. Jeg har sammen med institutledelsen holdt en række møder med parterne for at afklare forløbet og arbejde hen mod en afslutning på sagen med et mål om at genoprette et godt samarbejdsklima. Det arbejde pågår stadig.

Vi skal lære af denne sag. Faglig kritik mellem kolleger er en del af vores dna – vores kultur. Samtidig skal vi sikre, at der er et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor kritik håndteres på en måde, så den ikke hæmmer muligheder for samarbejde og går ud over arbejdsmiljøet – eller at den får personlige konsekvenser. Vi har som ledelse et særligt fokus på at lære af sagen for at vurdere, hvordan vi eventuelt kunne have involveret os undervejs, så vi skaber et bedre grundlag for at tage hånd om vanskelige sager.

Derudover er vi også i gang med at afklare, om der er udestående kritikpunkter om forskningsintegritet, som bør vurderes af praksisudvalget.

Jeg ønsker, at vi nu ser fremad. Og jeg håber, at vi kan gøre det sammen med min forsikring om, at vi på fakultetet har en fortsat faglig og saglig debatkultur med gensidig respekt for hinanden.

Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Dekan