Forskningsansøgninger: Det skal du vide om projekttillæg og direkte omkostninger

Ny aftale mellem Danske Universiteter og seks store private fonde får indflydelse for dig, der ansøger om forskningsmidler.

Prodekan for forskning Poul Nissen understreger, at det er vigtigt, at man som forsker er bekendt med de nye retningslinjer for projekttillæg og direkte projektudgifter. Foto: AU Foto, Jens Hartmann Schmidt.

Danske Universiteter og landets største private forskningsfonde indgik tidligere på året en aftale, som betyder at fondene nu yder større bidrag til projekters afledte omkostninger, og dermed til en mere bæredygtig økonomi på universiteterne.

Dette sker i form af det såkaldte projekttillæg, og aftaleparterne har offentliggjort et sæt retningslinjer. Dem skal du være opmærksom på, når du som forsker søger om eksterne midler til et forskningsprojekt.

Projekttillæg udløses på basis af årsværk for videnskabelige assistenter, Ph.d.-stipendiater, postdocs og projekt-ansatte gruppeledere.

Ansøg korrekt og ansøg om alle omkostninger
Prodekan for forskning på Nat Poul Nissen understreger, at det er vigtigt, at du som forsker er bekendt med de nye retningslinjer for projekttillæg og direkte projektudgifter.

”Det er vigtigt at vi på Nat ansøger om projektillægget, og at det bliver gjort korrekt og rettidigt. Man kan ikke få tillæg justeret, hvis man senere opdager, at man reelt ville have været berettiget til et større beløb,” siger han, og tilføjer: ”- der er kun en taber i så fald, og det er os allesammen”

For at sikre, at forskningsprojekter fremover er bedre finansierede, er det ifølge Poul Nissen, desuden vigtigt at være opmærksom på alle projekt-relaterede udgifter, der kan budgetteres.

”Vi skal også huske at søge om de direkte omkostninger, der ikke er dækket af projekttillægget. Det kunne f.eks. være TAP-løn, en ydelse, der leveres af en corefacilitet eller lignende. Det er vigtigt, at vi kommer så tæt på at have dækket projektets faktiske omkostninger som muligt – og kun på den måde kan vi opretholde og skalere en robust forskningsaktivitet og forskningsinfrastruktur. Det er i fælles forståelse på alle universiteter og med fondene. En ansøgning med et underfinansieret budget kan nemt få karakter af et dårligt planlagt projekt,” siger han.

 Derfor prioriterer institutter og fakultetet også at give den nødvendige støtte og vejledning i ansøgningsprocessen, tilføjer prodekanen.

For at sikre, at så mange relaterede omkostninger som muligt, er inkluderet i ansøgningerne til de private fonde, er der udarbejdet en budgetskabelon, som både beregner projekttillæg og også indeholder andre hjælpefunktioner.

Kontakt din lokale funding support for at få adgang til budgetskabelonen.

Sådan sikrer du at få inkluderet alle omkostninger i dit budget:

  • Lav en grundig budgettering og planlægning af dit forskningsprojekt, så alle kategorier for direkte omkostninger bliver taget i betragtning og dækkes så godt som muligt.
  • Inkludér projekttillæg i ansøgninger. Det er et vigtigt, individuelt ansvar at tilrettelægge ansøgningen på en måde, der understøtter projekttillæg - og på den måde understøtte hele forskningsmiljøet på bedste vis.
  • Hold dig orienteret: Følg med i de opdateringer og vejledninger, der kommer fra instituttet og fondene for at sikre, at du følger retningslinjer og opfylder krav, så administrative afvisninger undgås.
  • Kontakt administrationen: Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå, hvordan de nye regler påvirker dit specifikke projekt, så kontakt din lokale funding support.

Påvirker det din ansøgning?

De nye retningslinjer gælder ansøgning til forskningsprojekter under 50 millioner kroner i åbent opslag til følgende fonde: 

  • Novo Nordisk Fonden
  • Villum Fonden
  • Carslbergfondet
  • VELUX Fonden
  • Lundbeckfonden
  • LEO Fondet
  • TrygFonden - (har i mellemtiden tilstuttet sig aftalen)