Flere og flere studerende har funktionsnedsættelser

Ordblindhed, talblindhed og ADHD. Det er nogle af de funktionsnedsættelser, de studerende på NAT har med, når de sætter sig på skolebænken, og siden 2014 har AU’s Rådgivnings- og støttecenter registreret markant flere studerende med funktionsnedsættelser på AU’s uddannelser.

”Når vi ser på den data fra de seneste ti år, er der en markant stigning i antallet af studerende, der modtager SPS (personbåren støtte til studerende med en diagnose, red.), på tværs af alle fakulteterne på AU,” fortæller Rune Kjær Kappel, som er afsnitsleder i Rådgivnings- og støttecentret.

De studerende, der modtager støtte på rådgivningscentret, kan inddeles i to hovedgrupper: Studerende med ordblindhed eller talblindhed, og studerende med psykiske eller neurologiske lidelser. Især den ene gruppe er vokset – også hos NAT.

”Vi kan se, at stigningen klart er størst i antallet af studerende med psykiske og neurologiske lidelser,” siger Rune Kjær Kappel.

Funktionsnedsættelser rækker ind i auditoriet

Af rådgivningscentrets årsrapport fremgår det, at der især er kommet flere studerende med ADHD og ADD, men også diagnoser inden for autismespektret fylder mere i auditorierne i dag end for ti år siden.

Det er også netop disse funktionsnedsættelser, der er stærkt repræsenterede i Rådgivnings- og støttecentrets statistikker, når man ser på de lokale tal for NAT, fortæller Rune Kjær Kappel. Og det er ikke uden betydning for underviserne på fakultetet, mener han:

”Det kan være interessant at vide rent undervisningsmæssigt, at sådan noget som strukturvanskeligheder ofte er forbundet med at have de her typer af funktionsnedsættelser. Så hvis man som underviser kan imødekomme nogle behov for øget struktur, klarhed, tydelighed, så er det helt sikkert noget, som vil hjælpe de her studerende meget”, siger han.

Udviklingen er en tendens i hele uddannelsessektoren, forklarer Rune Kjær Kappel, og han understreger, at tallene kun dækker over det antal studerende, som rådgivningscentret har tilknyttet.