Ellen og Anne er studerende med funktionsnedsættelser: Her er deres bedste råd til dig som underviser

Ellen er bachelorstuderende på Institut for Geoscience. Hun er glad for sit studie, men kan have flere udfordringer med det, end nogle af hendes medstuderende har. Hun har nemlig en række funktionsnedsættelser, som påvirker hende i studielivet.

”Man kan let føle sig lidt alene som en person med en funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at snakke om, at der er mange, som har et eller andet, de døjer med. Det er normalt, at man oplever noget svært i løbet af sin studietid. Selv hvis man er en person, som ikke har en funktionsnedsættelse,” siger hun.

At åbne for samtalen om funktionsnedsættelser er netop hvad Ellen gør i denne artikel.

Hun har en mild grad af autisme og så har hun bl.a. i en periode kæmpet med depression og angst under sin studietid.

For Ellen indebærer det, at hun har særligt brug for bl.a. tydelig kommunikation. Når man har en autisme-diagnose, kan det for nogle betyde, at man har svært ved at afkode, når der bliver sagt noget mellem linjerne, forklarer hun.

”Min hjerne fungerer på et mere detaljeret plan. Jeg har brug for tydelig kommunikation for f.eks. at kunne se hele ideen i en aflevering. Ellers opstår der mange spørgsmål til f.eks. struktur, relevans, tidsdisponering. Det vil nok være tydeligt for de fleste, men jeg har brug for klare rammer,” siger Ellen.

Hendes funktionsnedsættelser gør, at hun bruger mere energi på f.eks. at deltage i feltture end mange af hendes medstuderende. Derfor har hun brug for struktur og overblik over sin hverdag, så hun kan tage højde for sin energi. Derfor opfordrer hun bl.a. undervisere til at bruge de planlægningsværktøjer, som er tilgængelige.

”Jeg synes, at Brightspace kan være med til at give et fint overblik over semesterets forløb. Det er vigtigt for mig at vide, hvornår der kommer perioder med travlhed, eller hvornår der er forventet en større arbejdsbyrde af mig. Så kan jeg disponere min tid og mit privatliv, så jeg har mere overskud til det faglige,” siger Ellen.

Hun oplever overordnet, at undervisere på Institut for Geoscience er imødekommende og gode til at gå i dialog om de ting, som studerende med funktionsnedsættelser kan opleve som udfordrende. Hun fremhæver, at det kan være svært og kræve overskud at række ud og bede om hjælp. Derfor er hun glad for, når undervisere selv lægger op til samtalen om det svære eller tjekker op og spørger, hvordan det går i løbet af semesteret.

Ellen håber, at det at være studerende med en funktionsnedsættelse fremover i højere grad bliver normaliseret.

Annes studier på Institut for Biologi og Institut for Kemi er også påvirket af, at hun har en række funktionsnedsættelser.

”Hvis jeg skal sidde eller stå op længere tid, dvs. mere end 40 minutters tid, så begynder det at gøre meget ondt. Så jeg har brug for hele tiden at skifte stilling, og at komme ned at ligge en gang imellem. Psykisk bliver jeg hurtigt overstimuleret,” siger hun.

Forudsigelighed i hverdagen er vigtig for Anne, fordi hun, ligesom Ellen, tilrettelægger sin dagligdag efter sine smerter og sin energi.

”Hvis jeg har været i laboratoriet i mange timer, så er jeg smadret bagefter. En dag med laboratorieøvelser kræver tit to dages hvile, hvor jeg er sengeliggende. Som regel har jeg hovedpine og stærke smerter. Men jeg forsøger at planlægge mine dage med min energi, så jeg kan deltage mest muligt i undervisningen,” fortæller hun.

I det hele taget fylder ekstra planlægning meget i Annes studieliv, som en konsekvens af hendes funktionsnedsættelser.

Foruden hyppige besøg hos bl.a. læge og smerteklinik, bruger hun lang tid på at informere undervisere om sine udfordringer og forsøge at finde løsninger, hvis hun forudser, at hun får svært ved dele af undervisningen. Det kan være aftaler om online-deltagelse eller om, at hun kan tage pauser siddende eller liggende i løbet af f.eks. lange laboratorieøvelser.

”Det her semester har jeg f.eks. rigtig meget laboratoriearbejde. Jeg begyndte allerede i efteråret at skrive rundt til undervisere, studienævn og andre, fordi jeg vidste, at det ville være et problem for mig. Det er meget tidskrævende at skrive mails rundt i systemet, og det er ikke hverken tid eller overskud, man har mest af i situationer som min,” siger Anne.
 

Derfor bliver hun glad, når undervisere går afslappede og løsningsorienterede til dialogen om funktionsnedsættelserne.

”På det her semester gik jeg f.eks. til en underviser med mine problemer og spurgte, om vi kunne lave en aftale. Der var meldingen bare helt afslappet, ”Kom og snak med mig om det, så finder vi ud af det”. Det var så dejligt at møde op til undervisning senere og vide, at var forståelse for mine udfordringer både fra min underviser og fra den instruktor, som er tilknyttet kurset,” siger Anne.

Hun drømmer om, at der i fremtiden kunne oprettes en samlende instans på AU, som både studerende med funktionsnedsættelser, men også undervisere, kunne henvende sig til for råd og afklaring i forbindelse med f.eks. dispensationer, muligheder for alternative undervisnings- og eksamensformer og lignende.