Byd velkommen til ny bestyrer af Matematisk Kantine
Mads Ankjær er Matematisk Kantines nye bestyrer. Han overtog posten fra Jørgen Bæk i foråret 2023 og glæder sig nu til at bruge sin store erfaring fra branchen, til at videreføre Matematisk Kantines tilbud til både studerede, medarbejdere og borgere fra egnen.
Mads er uddannet kok og har en bachelor i innovation og forretningsudvikling. Herudover har han adskillige års erfaring fra private virksomheder, frivillige foreninger samt festivalsbranchen. Nu glæder Mads sig til at bruge sine kompetencer i nye rammer:
”Jeg synes, at vores formål om at lave god og reel mad til fornuftige priser, til både studerende og medarbejderne, dét er en spændende indgangsvinkel”
Med Mads som bestyrer, vil der blive set på de gamle kendinge fra kantinen, med nye innovative øjne.
”Jeg går meget op i at vi prøver at udvikle os sammen med de gæster vi har i kantinen. Det er klart, at jeg kommer til at kigge på det med andre øjne og måske en lidt mere innovativ tilgang til, hvordan man kan spise frokost”
Mads forsikrer, at der stadig vil være koncepter i kantinen, som forbliver ved sin gamle form.
”Alt er muligt, men der er nogle ting, som er hellige, så jeg prøver at tage den stille og rolige gang frem. Der en masse ting, som vi overhovedet ikke kommer til at pille ved – den kendte kagebuffet og det store udvalg af gode kager – det kommer vi ikke til at pille ved. Heller ikke en god og billig kop kaffe”
Byd velkommen til Mads Ankjær, som er ny bestyrer af Matematisk Kantine.