Det talte ord gælder. Alle fotos: Jens Hartmann Schmidt, AU Foto.
Kære gæster, kære kolleger, kære familie og venner.
Tak for de mange pæne ord. Også for drilleriet. Jeg ved, det er kærligt ment.
Tak til jer alle for at være her i dag.
Også for den modtagelse, jeg har fået i min første måned som dekan.
Jeg har mødt engagement, nysgerrighed, interesse og optimisme – og stor hjælpsomhed.
Jeg kunne ikke have fået en bedre begyndelse. Tak for den til hver enkelt af jer.
…
Min relation til Aarhus Universitet er livslang.
Min første erindring herfra er som 2-årig, hvor jeg var til juletræsfest på Fysik. Her arbejdede min far - lige på den anden side af gaden faktisk.
Jeg husker krystalklart, hvor skuffet jeg blev over, at min far ikke nåede at se julemanden. For tænk - han kom netop, som min far var væk …
Jeg husker ikke, hvornår min tro på overnaturlige væsener forsvandt.
Men i al fald før jeg begyndte at læse kemi og fysik her på universitetet.
I år er det 40 år siden – og jeg har stort set været her lige siden.
Men selv om jeg er ’insider’ med mange års erfaring som professor og institutleder, er det med en pæn portion ydmyghed, at jeg står her i dag som ny dekan for Faculty of Natural Sciences.
Så tak for at vise mig tilliden.
…
Som Kristine vil jeg også gerne vil gerne byde hjerteligt velkommen til prodekanerne Ole og Poul.
Jeg er utrolig glad for, at I begge er med på holdet i dekanatet.
Jeres kerneopgaver er erhvervs-samarbejde, innovation, rekruttering og karriereudvikling.
I repræsenterer stærke fagligheder, forståelse for opgaverne og ikke mindst store ambitioner om at styrke Nats position inden for forskning og innovation. Nationalt og internationalt.
Sammen med Fakultetsledelsen er det nu os 4, der skal vi ruste NAT til at møde de mange udfordringer, der lurer.
Lad mig bare nævne nogle få:
Et geopolitisk landskab i konstant forandring.
Globale klimaudfordringer kalder på naturvidenskabelige nybrud.
Eller politikernes reformiver overfor universiteterne.
Det er gennem et tæt og respektfuldt samarbejde på fakultetet og med de andre fakulteter på AU, at vi skal finde de gode og holdbare løsninger.
Heldigvis er der også mange muligheder for udvikling, som i min optik ofte kan få mest gennemslagskraft med brede samarbejder.
Og netop samarbejde vil jeg meget gerne gøre til et nøgleord for vores kultur på fakultetet.
Her er 3 eksempler, hvor vi skal sætte ind:
For det første har Naturvidenskab et kæmpe potentiale for at bidrage til at løse samfundets udfordringer.
Forskning herfra os i Aarhus er verdenskendt for at være toneangivende og i høj kvalitet. Vi står på en solid bund.
Og uanset om vi taler om grøn omstilling, ny medicin, cybersikkerhed, kvanteteknologi eller bæredygtighed i alle dens mange afskygninger,
er der brug for naturvidenskabelig viden og bidrag til løsninger
- og for at vores kandidater bringer denne viden videre ud til virksomhederne!
Fagdisciplinerne kan bidrage med deres dybe faglighed, men mange af de store nybrud vil ske i et interdisciplinært samarbejde på tværs af fagligheder og fakulteter. Også uden for de gule mure.
…
For det andet vil jeg slå et slag for begrebet ”academic citizenship”.
Det kan oversættes til, at vi som ansatte på universitetet skal se os selv som en del af et større fællesskab.
Det handler om at engagere sig i kollegiale opgaver inden for sit felt eller sit institut;
Det er eksempelvis udvalgsarbejde. At anskaffe og drive infrastruktur - og deles om at dække udgifter til driften af det. At være mentor for yngre forskere. At tage godt imod nye kolleger eller investere tid i at give feedback til sin kollegas fondsansøgning. At udvikle vores undervisningsformer, vejlede studerende og meget andet.
Igennem karrieren kan man have forskellige roller. Og man bidrager til fællesskabet på forskellige måder.
Ofte får man mere i begyndelsen og giver tilbage senere i sit arbejdsliv.
Det centrale er, at alle forskere forstår den ændring i forventninger og tager ansvar for fællesskabet.
Jeg fornemmer, at dele af kulturen gik i glemmebogen under coronapandemien og nedlukningerne.
Det er tid til, at vi fornyer vores ”akademiske med-borgerskab”.
Det er måske en kliche, men måske vi skal lade os inspirere af Kennedy:
”Spørg ikke, hvad dine kolleger eller dit institut kan gøre for dig – men hvad du kan gøre for dine kolleger”
Samtidigt skal vi værne om den akademiske kultur, hvor der er plads til at dyrke nysgerrigheden, lade meninger brydes, udvise gensidig respekt og glæde sig, når andre har succes.
En tredje ting, der meget gerne skal kendetegne vores samarbejdende kultur, er karriereudvikling for alle.
Fakultetet skal være et sted, hvor studie- og arbejdslivet er i udvikling.
Her skal studerende, ph.d´er og postdocs få retning og dybde på deres faglighed.
Og de, der vælger en karriere på NAT – om det er som lektor eller professor eller som teknisk-administrativ medarbejder skal opleve, at der er muligheder for at forny og udvikle sig.
…
Som kemiker og institutleder for Kemi gennem mange år, er der nok nogle af jer, der har hørt mig sige, at der er ”kemi i alt”.
Det mener jeg stadig! … men er ved at indse at en kemiker ikke klarer alt.
Der er brug for ALLE de naturvidenskabelige discipliner – og jeg glæder mig MEGET til at få indsigt i det hele.
Min ambition er, at mennesker skal trives på NAT – for så betyder det, at vi lykkes med vores kerneopgaver - med excellence som vartegn for forskning, uddannelser og samarbejder, og at vi fortsat huser eliten.
Glem ikke: Det, vi gør. Gør en forskel.
Jeg glæder mig i den grad til at være med til at sætte retning og rammer for studerende og ansatte.
Og jeg ser frem til at stå vagt om det vidensfyrtårn, som har kendetegnet NAT i 70 år.
Mange tak for opmærksomheden.