Tilrettelæggelse af eksamen 

Til hvert studieelement knytter der sig en prøve, som har til formål at evaluere de studerendes niveau. Prøveformen fremgår af kursusbeskrivelsen i kursuskataloget.

Det er den uddannelsesansvarliges og uddannelsesudvalgets opgave at foreslå velegnede eksamensformer, og det er studienævnets ansvar at godkende og sikre alignment. For at understøtte arbejdet med eksamensformer har ST Learning Lab lavet en inspirationsside vedr. prøver

Efter hver eksamenstermin evalueres eksamen på følgende vis: 

  • Studielederne modtager nøgletal vedr. karakterprofiler, dumpeprocenter og reeksamen og identificerer på baggrund af disse, om der er systematiske problemer med bestemte kurser/eksamensformer/uddannelser. Eksamensstatistik indgår desuden som baggrundsmateriale for de årlige statusmøder. 
  • Klager over eksamen behandles af dekanen. Dekanen sender løbende en oversigt til studienævn og studielederne vedr. omfang og art af imødekomne klager, således at studienævn og studieledere kan iværksætte evt. korrigering af undervisningsindhold, eksamensformer eller bemanding.  

Hvis der sker fejl i forbindelse med afholdelse af en eksamen, er det studielederens ansvar at sikre handling og umiddelbar opfølgning.

En gang årligt modtager dekanatet og studielederne en oversigt over eksamenssnydesager ved fakultetet, som danner basis for en opfølgning i form af fx skærpet information om plagiatregler til bestemte grupper af studerende.