Nye retningslinjer for smitteopsporing og opfordring til brug af smittesopsporingsapp

På AU's coronasite kan du finde nye retningslinjer for håndtering af symptomer og smitte blandt medarbejdere. Derudover opfordrer AU til at downloade den nationale smittesporingsapp smitte|stop.

SmitteStop-app (Grafik: Sundhedsstyrelsen)
SmitteStop-app (Grafik: Sundhedsstyrelsen)

For universitetets medarbejdere i Aarhus betyder den aktuelle nedlukning, at man i det omfang, det er muligt, skal arbejde hjemmefra frem til og med den 23. august. Medarbejdere må gerne komme ind og hente udstyr og materiale, hvis der er behov for det. Det er nærmeste leder, der afgør, i hvilket omfang medarbejdere skal varetage arbejdet hjemmefra i den pågældende periode.

Derudover kan alle arrangementer, der indebærer fysisk tilstedeværelse på en af universitetets lokaliteter i Aarhus Kommune, som udgangspunkt ikke afholdes.

Retningslinjer for håndtering af symptomer og smitte blandt medarbejdere

Hvis en medarbejder har symptomer på sygdom, også milde symptomer, skal medarbejderen blive hjemme, indtil vedkommende er rask. I forhold til COVID-19 betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Hvis en medarbejder får sygdomssymptomer på arbejdspladsen, skal medarbejderen hurtigst muligt tage hjem og blive der, indtil 48 timer efter de sidste symptomer eller en negativ COVID-19 test.

Hvis en medarbejder bliver testet positiv med COVID-19, opfordres medarbejderen til straks at informere nærmeste leder om dette med henblik på information til eventuelle nære kontakter på AU. Lederen afklarer sammen med medarbejderen hvilke kolleger og studerende, medarbejderen har haft tæt kontakt med.

Læs mere om retningslinjerne for håndtering af symptomer og smitte på AU's coronasite.

AU opfordrer til at downloade den nationale smittesporingsapp smitte|stop.