Ny ph.d.-skole – ny hjemmeside

Faculty of Natural Sciences har som følge af fakultetsdelingen fået sin egen ph.d.-skole, Graduate School of Natural Sciences (GSNS), som samtidig har lanceret ny hjemmeside.

Link til billede
Faculty of Natural Sciences har fået sin egen ph.d.-skole, Graduate School of Natural Sciences (GSNS). (Foto: Screendump af phd.nat.au.dk)

Den tidligere ph.d.-skole Graduate School of Science and Technology (GSST) er blevet delt i Graduate School of Natural Sciences (GSNS) og Graduate School of Technical Sciences (GSTS) pr. 1. juni 2020. Samtidig er indholdet fra den hidtidige hjemmeside blevet opdateret og fordelt ud på to nye hjemmesider.

Du finder hjemmesiden for Graduate School of Natural Sciences (GSNS) her: phd.nat.au.dk

GSNS udbyder otte programmer inden for fakultetets fagområder: Biologi, Kemi, Datalogi, Geoscience, Matematik, Molekylærbiologi og Genetik, Nanoscience og Fysik og Astronomi. Der er ca. 400 ph.d.-studerende indskrevet på ph.d.-skolen.

Ph.d.-skolen understøttes administrativt af en samlet ph.d.-administration for Health, Natural Sciences og Technical Sciences, som fra den 15. juni får til huse i bygning 5132, Katrinebjergvej 89F,
8200 Aarhus.

Se også hjemmesiden for den anden nye ph.d.-skole, Graduate School of Technical Sciences (GSTS): phd.tech.au.dk