Debat: Tal ordentligt – ellers bliver vi aldrig klogere

I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten argumenterer professor Rune Hartmann fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik for, at debatten om vaccinationer og corona løber af sporet, hvis vi ikke evner at skille det holdningsbaserede og faktabaserede fra hinanden.

Rune Hartmann professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
En debat må gerne? være direkte og hård, men at beskylde ens modpart for at lyve, blot fordi man er uenig, er dels dårlig stil, dels går det imod formålet med at debattere, skriver Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Når emnet falder på corona og vaccinationer kan bølgerne hurtigt gå højt. Det har Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, måtte sande flere gange i den seneste tid. I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 7. april 2021 skriver han blandt andet:

”Set fra min stol er formålet med vaccinedebatten at give danskerne den bedst mulige information, så de kan træffe en selvstændig beslutning om at blive vaccineret eller ej. I den debat skal alle have ordet, både eksperter og lægmænd. Folk, der elsker vacciner, og folk, der er skeptiske eller direkte imod. Men argumentationen skal være faktabaseret og respektfuld!”  

Læs hele Rune Hartmanns debatindlæg (eksternt link til Jyllands-Posten, som har betalingsmur).